Hans Majestæt Kong Frederik VII's jagtmusik på Frederiksborg Slot
» Læs også artikel fra CUSTOS «
Af cand. theol, sognepræst Martin Corfix, Lynge.

På Rigsarkivet i Hærens Arkiv befinder sig en partitursamling på 135 værker arrangeret for besætningen: Klaphorn i des, cornet i as, 2 trompeter i des, 2 naturhorn (valdhorn) i des, 1 tenorhorn/tenortrombone i Bb, Tuba i f.
Værkerne blev genopdaget i midten af 90erne af undertegnede efter et sandt detektivarbejde og foreligger nu for første gang indspillet i originalarrangementerne af det genoprettede Frederik VII's Jagtensemble. Cd'en blev lanceret ved en koncert i Riddersalen på Frederiksborg Slot den 21. oktober 2001.


Andreas Frederik Lincke (1819-1874) og August Otto Dehn (f. 1815) er mændene bag de mange arrangementer. Partitursamlingen er en kulturhistorisk raritet, idet den er det ældst bevarede musik for messingensemble i Danmark, både hvad angår originalkompositionerne samt den transskriberede musik. En stor del af musikken knytter sig til Danmarks store komponist Hans Christian Lumbye (1810-1874), hvis navn er uløseligt forbundet med forlystelseshaven Tivoli. Fra 1843 til 1872 stod "Nordens Strauss" i spidsen for sit orkester og fornøjede hele Danmark med sine melodier.


Andreas Frederik Lincke begyndte sin karriere som hoboist i Jydske Regiments Musikkorps. Da regimentet nedlagdes i 1842 kom han til Den Kgl. Livgarde til Fods' Musikkorps, og ved Tivolis åbning året efter tog H.C. Lumbye ham med i sit orkester, hvori han i hen ved 20 år bestred pladsen som primoviolinist. Han blev hurtigt Lumbyes betroede, og da Lincke besad et ualmindeligt talent var han selvskreven til at lede orkestret i Lumbyes fravær. Som komponist og arrangør indtog Lincke en vigtig position dansk musikliv, det synes dog som om, at han har stået lidt i skyggen af institutionen Lumbye, og det kom da også til et brud mellem de to gamle musikere i 1864.

Linckes marcher og danse opnåede vid udbredelse i Danmark og Tyskland. Hans dygtighed som arrangør bærer også jagtmusikkens partitur vidnesbyrd om. Han var personlig ven med Kong Frederik VII og har vel af den grund fået til opgave at samle og arrangere Den Kgl. Jagtmusiks repertoire, der er forfattet midt under Treårskrigen fra november 1848 til januar 1850.

Lincke dedicerede flere af sine kompositioner til de kongelige bl.a. valsen "Forårsblomster" til grevinde Danner i anledning af hendes fødselsdag den 21. april 1855 på Frederiksborg. Frederik VII gjorde hvert år noget særligt ud af grevindens fødselsdag. Livgarden til Fods' musikkorps musicerede fra morgenstunden foran hendes sovegemak på slottet, og det kan tænkes at valsen "Forårsblomster" har klinget en tidlig forårsmorgen for fødselaren Danner. Lincke skrev også marcherne, "Kong Frederik VIIs Skånske Husarers Marche", da kongen var blevet udnævnt til æresoberst for Det Skånske Husarregiment samt en morgenmarch til majestæten, "Kong Frederik VIIs Reveille.

I en årrække var han kapelmester på Hofteatret samt forlystelsesetablissementet "Alhambra" på Frederiksberg. I 1865 hædredes han med titlen "Krigsråd" ligesom H.C. Lumbye.


August Otto Dehn er den anden af de to arrangører. Han var hoboist ved Livgarden og avancerede senere til forblæser (musikdirigent) af Livgardens Musikkorps i årene 1862-1875. Dehn kunne også sit håndværk, og foruden jagtmusikken er mange af hans fine arrangementer bevaret i Livgardens nodearkiv.


Da Frederik VII. var blevet konge i 1848 forlagde han residensen til sit elskede Nordsjælland. Det lille, stilfærdige Hillerød, vågnede så at sige af Tornerosesøvnen og fik nu både en konge og en daglig vagtparade, der trak op med klingende spil til stor glæde for byens indvånere.
Og Ikke bare vagtparade fik man , men også et lille nyt ensemble fulgte med den musikglade konge, - et messingensemble: "Hans Majestæt Kong Frederik VIIs Jagtmusik på Frederiksborg Slot".

Musikerne i jagtmusikken var alle hoboister ved Livgardens til Fods' Musikkorps, og når Frederik VII residerede på Frederiksborg Slot, lå musikkorpset samt et kompagni af Livgarden til Fods indkvarteret hos byens borgere, ligesom et detachement af Den Kgl. Livgarde til Hest (Hestgarden) lå på den forreste slotsholm.

Frederik VII havde med sit joviale væsen en nærmest faderlig omsorg for sine musikere og kaldte flere af dem ved navn, ligesom han kendte til de enkeltes familieforhold. De var "hans" musikere, som han stolt viste frem. Kongen tilbragte gerne sin tid i det nordsjællandske, ikke mindst på hans elskede slot, Jægerspris, og her fulgte Jagtmusikken fra Frederiksborg ham. Også på sine arkæologiske udgravninger var hans musikere med og musicerede under de til tider lukulliske udgravningsfrokoster.

Det fortælles også, at kongen ved flere lejligheder havde sin jagtmusik i sit følge, når et turnéteater holdt forestilling i en nordsjællandsk kro. I mellemakten underholdt musikerne så med de sidste nye Lumbyeske toner fra hovedstaden. Hans Majestæt Kongens Jagtmusik deltog i kongejagterne, hvor de ligeledes formodes at have spillet til jagtfrokosterne i "Badstueslottet". En del af partiturets numre har endvidere små anmærkninger, der knytter sig til de personer, som stod kongen nær; under en march står således "kammerherre (Fritz) Blüchers favoritmarch". En anden kompostion af August Dehn, "Paa Jagten", oplyser os, at den er komponeret på "Frederiksborg 18/1 1850".

På Jægerspris Slot muntrede kongen sig med klapjagter i vinterhalvåret, hvor han foruden sit jagtkapel selv bidrog med musik; på en islænderhest ledte han klapperne gennem såterne med sit signalhorn, hvorpå han blæste de militære udførselssignaler; avancer, retirer, holdt, træk til højre etc.

Frederik VII satte musikken højt, og i hans regeringstid talte den samlede militærmusikerstand i Danmark 600 mand. Et tal, der aldrig siden er blevet overgået. Men musik skulle der til, når kongen var på sine rejser i provinsen. Det fortælles fra et af majestætens mange ophold på slottet Glyksborg, at en til middag indbudt samling holstenere engang mødte op uden deres koner - en åbenlys foragt for grevinde Danner, - Frederik VII blev rasende, og resten af aftenen blev der på kongens befaling dineret til én eneste melodi; "Den Tapre Landsoldat", der uafladeligt blev spillet af et musikkorps. Musikken kunne også bruges som politisk opdragelsesmiddel

En kongelig komposition blev det også til: Kongens kammermusikus, C.J. Hansen, kantor ved Helligåndskirken og en af kongens yndlinge, var en aften til selskab på Frederiksborg. Ud på natten, hvor der ikke var blevet sparet på alkoholindtagelsen, satte monarken sig til klaveret og spillede en lille march. Kammermusicusen noterede i al hemmelighed det hele ned, og næste gang han var på slottet, satte han sig til pianoet og præsenterede majestæten for hans eget værk. "Hvad for noget, har jeg komponeret den march? Den er min sandten brillant! Det skal du have et ridderkors for", skal kongen have sagt, og derefter blev kammerherre Berling sendt ud for at hente dekorationen. Kongen befalede nu, at marchen skulle indgå som repertoire i alle hærens musikkorps.

Kongens arkæolog, Jacob Worsaae, fortæller i et brev, hvordan han under udgravningen af Sorø Klosterkirke var til middag på akademiet. De overdådigste retter blev serveret, og under middagen underholdt ensemblet, der netop indledte med Kongens Marsch.

Om partiturets instrumentering

Partiturets melodiførende instrument er Klaphornet. Et sopraninstrument, nærmest et signalhorn (bygelhorn) som med et system af klapper på selve hovedrøret kunne spille kromatisk. Joseph Haydn skrev i 1796 sin berømte trompetkoncert for den klaptrompet, der er i familie med klaphornet og gør brug af samme teknik. I Europa havde klaphornet udspillet sin rolle omkring 1840, men i Danmark har man åbenbart holdt fast ved dette melodiførende instrument i militærmusikken, skønt ventilinstrumenterne havde haft deres indtog i landet. De to trompeter, cornet og tuba er således noteret for "valve" - ventiler, hvorimod hornstemmerne er skrevet for ventilløse valdhorn (naturhorn). Basunstemmen veksler i partituret mellem tenorhorn (ventiler) og trombone tenor.


Hvad lyttede Frederik VII og grevinde Danner til? - Lidt om nogle af de 25 kompositioner, der nu foreligger indspillet


1. Fanfare (baron Hermann Severin Løvenskiold 1815- 1870) arr. A.F. Lincke dec. 1848.
2. Romance af "Hulen i Kullafjeld"
3. Jægermarsch.
Fanfaren er det ældst kendte musik fra perioden, der specifikt er skrevet for de nye messinginstrumenter. Romancen stammer fra syngespillet "Hulen i Kullafjeld", men Fanfaren og Jægermarchen er med Løvenskiolds egne ord "Smaastykker componeret til Hans Majestæt Kongens Jagtmusik"

Løvenskiold er i dag mest kendt for sin musik til Bournonvilleballetten "Sylfiden", men skrev en hel del musik til forskellige syngespil på Det Kgl. Teater, ligesom hans klavermusik, sange og marcher vandt stor udbredelse i samtiden.

I 1851 modtog Løvenskiold stillingen som hoforganist ved Christiansborg Slotskirke.
Løvenskiold musicerede ofte på Frederiksborg bl. a. ved en aftenkoncert i anledning af Grevinde Danners stort anlagte fødselsdag i 1856.

"La Lithuanienne", Polka. (H.C. Lumbye) senere benævnt Alexandra Polka. arr. A.F. Lincke 7.12. 1848

Partituret indeholder en del balletmusik, og det kan tænkes, at grevinde Danner med hendes baggrund som balletdanser har haft sin indflydelse på, hvad der skulle skrives ud for jagtmusikken. Denne smukke polka, "Lithauerinden", blev skrevet i 1844 til et balletdivertissement komponeret af forstanderen ved Det Kgl. Teaters Danseskole, solodanser Lefebvre. Ikke blot balletmester August Bournonville havde vennen Lumbye som musikalsk medarbejder i mange af sine balletter, men andre søgte også til Lumbye, når der skulle skrives musik til et balletparti. Solodanserinden Augusta Nielsen - en af publikums ynglingsdanserinder - førsteopførte Lithauerindepartiet, og en samtidig skrev: "Danserinden udfoldede heri megen ynde og vakte meget bifald". Senere blev "La Lithuanienne" Augusta Nielsens foretrukne glansnummer, som hun fejrede store triumfer med i bl.a. Tyskland


Garde Husar Polka. (J. von Witzleben.) arr. August Dehn

Polkaen efter det tjekkiske ord "Pulka" - "halvkreds" blev i 1840erne modedans i Europa, og omkring 1844 havde polkafeberen under navnet "Pariser Polka" også gjort sit indtog i Danmark. I 1848 er modedansen på sit højeste, og partituret til Frederik VIIs jagtmusik indeholder derfor mange af tidens nye polkakompositioner. Vi kan heraf se, at det var de sidste musikalske nyheder, man forlystede det kongelige selskab med.

Witzleben var militær og en af dem, der som fritidskomponist efterlignede "den Lumbyeske tone". En anden militær og flittig komponist var selveste general Julius de Meza, der skrev udmærkede ting i "Lumbyesk stil" bl.a. den effektfulde "Militair Galop". Både Witzleben og de Mezas kompositioner lod Lumbye venligt opføre flere gange i Tivoli.


Jæger Chor af "Elverhøi" (2.46 Mb) - (Frederik Kuhlau 1786-1832.) arr. August Dehn

Syngespillet "Elverhøi" af Johan Ludvig Heiberg blev bestilt til de stort anlagte festligheder i forbindelse med kronprins Frederiks giftermål med prinsesse Vilhelmine Maria (Fr. VIs yngste datter) den 1. november 1828.

Ved festforestillingen på Det Kgl. Teater må det ses som et af historiens luner, at Louise Rasmussen som 13-årig elev i balletkorpset dansede for kronprins Frederik, hvis gemalinde hun mange år senere i 1850 skulle blive under navnet Grevinde Danner. Men det havde ingen selvfølgelig tanke for i 1828. Om hoboisten Dehn har kendt til denne forbindelse, da han arrangerede jægerkoret vides ikke, selv yndede Frederik VII at fortælle vennerne, hvordan han en dag i sine unge år på Hofteatret havde stået ude i kulissen og overværet en prøve på en høstballet, da han blev trådt på den ene fod af en lille, lyskrøllet pige, der løb dansende ind på scenen med et neg på armen. Det var såmænd balleteleven Louise Rasmussen. Men det er måske endnu en af kongens mange historier.


Triumph-Marsch 1849 (Andreas Frederik Lincke) Udfaldet fra Fredericia 1849 var en sand militær triumf. Fredericia var indesluttet af den slesvig-holstenske oprørshær, men danske tropper blev i al hemmelighed ad søvejen fragtet til fæstningen. Natten mellem den 5. og 6. juli brød den danske hær ud og trods stor overmagt blev insurgenthæren slået, mens prøjserne i Nordjylland og det tyske forbunds hjælpehær i Sundeved var ude af stand til at gribe ind. 6. juli-slaget blev fejret overalt i landet - ikke mindst komponisterne leverede deres hyldester: H.C. Lumbye bidrog med en "Triumph Marsch tilegnet Den Danske Armée"; brigademusikeren Ludvig Waldemar Schmidt skrev sin mere kendte "Fredericia Sejrs Reveille"; Fredericiaorganisten W. Thilo kom hurtigt på gaden - dog med en galop, "Fredericia Seiers-Galop" og Lincke forfattede altså endnu en "Triumph-Marsch".


Rosenborg Polka Mazurka, tilegnet Ridder August Bournonville. (H.C.Lumbye) arr. August Dehn 25.12. 1849.

I august måned 1849 holdt man en tre dages fest i Kongens Have, "Rosenborg Markedet". Hele Jylland var i krigens første tid blevet besat af prøjsiske tropper, og man ville i hovedstaden komme de hårdt prøvede jyder til pekuniær hjælp med dette velgørenhedsarrangement. Tivolis Orkester med Lumbye i spidsen vekslede med Borgervæbningens og Livjægernes Musikkorps til at underholde. Det Kgl. Teaters elever opførte en lille ballet, og Bournonville havde arrangeret en husardans til Lumbyes polka "Hilsen til Jydland", der vakte stor glæde. Ved markedet, der blev "en i alle måder vellykket fest" glædede Lumbye balletmesteren med en nykomposition: "Rosenborg Polka Mazurka"


"Nytårsnat" - Polka-Mazurka. (H.C. Lumbye) arr. af A.F. Lincke januar 1850.

På Frederiksborg holdt Frederik VII og fru Danner fra 1848 deres jule- og nytårsaftner De var her i det hyggelige Hillerød væk fra hovedstadens evige sladder på grund af deres samliv.
Der er meget, der taler for, at jagtmusikken har uropført mange af H.C. Lumbyes musik for de kongelige. Lincke sad som nævnt i Lumbyes orkester og var hans fortrolige også med hensyn til arrangementer af Lumbyes musik. "Nytårsnat" er komponeret den 20. januar og får sin førsteopførelse på Casino Teatret i København den 25. januar som et åbningsnummer i Erik Bøghs enakter "Nytårsnat 1850". Da Linckes partitur til Polka-Mazurkaen er dateret januar 1850, kan vi tænke os, at den har haft snigpremiere ved et af kongens jagtselskaber på en af årets første dage 1850.


"Op ad Trappen - Polka". (Johannes Peter Langgaard 1811-1890) arr. August Dehn 1.1. 1850.
Johannes Peter Langgaard, bedstefar til den store komponist Rued Langgaard, var ivrig amatørkomponist og skrev forskellige småstykker i tidens populærstil bl.a. en "Flagsang" udgivet på Wilhem Hansens Musikforlag. I polkaen gør han rigt brug af de nykonstruerede ventilinstrumenters mulighed for at spille kromatisk., og det er hørbart, hvordan solokornetten nærmest "sniger sig" op ad den kromatiske trappe.

Johannes Langgaard besad mange talenter. Han var uddannet urmager, og grundlagde i 1834 den første ortopædiske anstalt herhjemme. Han tog patenter på bl.a. rørdampkedler og gjorde forskellige opfindelser. En af dem var en kraftprøve, det såkaldte "Tyrehoved", til det første Tivoli i 1843.


Nytårsgalop (H.C.Lumbye) arr. A.F. Lincke december 1848.

De årligt tilbagevendende juleselskaber på Frederiksborg var noget man så hen til i Hillerød. Byens borgerrepræsentanter og embedsmænd med koner og børn blev hvert år indbudt til julefest. Alle blev beværtet med lækkerier, og bagefter blev der budt op til dans, hvor kongen selv førte an i kvadrillerne, der altid endte med en fyrig galop.

Linckes arrangement er fra december 1848, og da Lumbyes Nytårsgalop første gang spilles januar 1849 i København, kan det tydes derhen, at Jagtmusikken har førsteopført galoppen - måske ved en de kongelige julefester.


"Vive le Roi" - "Kongen leve!" March tilegnet Frederik VII. (Volkmar Busch 1812-1893)

En ganske farverig person i København var Volkmar Busch eller som vittighedsbladet "Corsaren" døbte ham "Volksnar Busch". Efter en omtumlet tilværelse som søkadet, kopist i generalpostdirektionens revisionskontor, musikalske studier hos klaverpædagogen Fr. Wieck i Leipzig, hvor det dog mest var datteren Clara Wieck, der optog ham. En dag var Busch imidlertid forsvundet fra Leipzig, og Clara blev som bekendt senere gift med Robert Schumann. Hjemkommet fra udlandet slog han sig ned som oversætter, redaktør og komponist! Lumbye var hans forbillede, og mange af Buschs kompositioner blev spillet af Lumbye i Tivoli. Lumbye biografen Godtfred Skjerne tilstår ham i sin bog: "noget dårligt hoved var han ikke"; han besad nemlig "smarthed" i sine kompositioner. I trioen er der med sædvanlig "Busch-smartness" indlagt en velkendt ørehænger; en folkemelodi, der først langt senere i 1859 fik titlen, "Vort Modersmål er dejligt", og som nærmest blev en uofficiel nationalsang.

Busch yndede i øvrigt at smykke sine kompositioner med franske titler; således skrev han en march til den russiske zar, "Gloire au Zcar", der indbragte ham en tobaksdåse i sølv som tak, ligesom han modtog en slipsenål med brillianter af Frederik VII for en af sine tilegnelser.


Tre Jagtstykker: "Jæger og Jagt", "Jægerleben", "Jagd auf Hirsch". (anon.) arr. August Dehn

Marsch (H.C. Lumbye) arr. A.F. Lincke.

Kompositionen findes ikke registreret i Lumbyes værkfortegnelse, men er højst sandsynlig skrevet til jagtmusikken, idet den ikke kendes optegnet andre steder. Lumbyes læremester udi trompeterkunsten, Stabstrompeter Chr. Fr. Hansen ved Fynske lette Dragoner gav i 1825 Lumbye lærebrev, og da han fire år senere blev overflyttet til Hestgarden i København fik han skudsmålet: "en fortrinlig god Trompeter med megen musikalsk Genie". Det fortælles, at Lumbye bevarede denne færdighed i trompeterkunsten livet ud. Jagtmusikken har i klang mindet om et beredent musikkorps, og den tidligere hestgardetrompeter Lumbye har nok haft tiden ved rytteriet i tankerne, da han skrev denne lille march.


"Frederik Folkekjærs" jagtmusik er nu dokumenteret og bevaret for eftertiden på CD, den messingmusik, der ikke bare oplivede og forlystede Frederik VII og grevinde Danner men også den nordsjællandske befolkning - høj som lav - i midten af 1800-tallet. Og mon ikke den gamle monark sidder i sit himmelske paulun og fryder sig derover.

 

Cd'en "Danish Brass Music anno 1848 - From the original scores of King Frederik VII´s Brass Ensemble at Frederiksborg Castle" fås i handlen,
men kan også bestilles hos artiklens forfatter på tlf: (+45) 48 18 70 28 - E-mail